Af Svend Sørensen

Navneforvirring

Peter kaldte de ham altid som dreng, selv om hele fornavnet var Jens Peter. Da han begyndte at skrive bøger, stod hans forfatternavn som J. P. Jacobsen. Men læserne kaldte ham I. P. Jacobsen, fordi de var vant til, at stort I og stort J var identiske, når de læste avisen med gotiske (”krøllede”) bogstaver. Ved almindelige ord kunne man gætte sig til det rigtige, men ved navneforkortelser kom man i knibe, og dengang var det almindeligt at forkorte fornavne tænk bare på H. C. Andersen. Derfor var der tradition for altid at sig ”I” ved navneforkortelser, uanset om navnet begyndt med ”I” eller ”J”. Jacobsen blev altså kaldt I. P. – det kalder vi ham stadigvæk, men vi skriver J. P. Hvor svært kan det være!


Skoledreng med krudt i

Peter voksede op i en rigtig limfjordsby, Thisted. Fjorden blev for ham både en legeplads og et sted for udforskning af skrænternes flora og fauna og vandets mikroskopiske dyreliv. Senere skulle disse omgivelser give næring til nyskabende litteratur.


Silstruphoved, en Limfjordsskrænt med Thisted i baggrunden. Her færdedes Jacobsen som dreng.


 

Peters forældre kom fra jævne kår. Moderen Benthe Marie Hundahl var datter af en skoleholder i Hunstrup. Faderen Christen Jacobsen var af bondeslægt og født på Ræhr Mark ved Hanstholm. Som dreng mistede han sin far, og han lærte tidligt at klare sig selv.

Christen Jacobsen deltog i den såkaldte skudefart, der især sejlede landbrugsvarer til Norge og hjembragte træ og støbejern. Han sejlede fra Vigsø, men da Thisted fik havn i 1840, valgte han at flytte til hertil. I 1843 købte han det lille skipperhus, hvor Peter blev født i 1847. Kort efter gik faderen i land og byggede en gård ved havnen, hvor han handlede med ting, der var købt bl.a. på strandingsauktioner. Han var også medejer af skibe og havde en del jord og en snes kreaturer.

 

 

 

 

 


J. P. Jacobsens fødehjem i Thisted som det ser ud i dag. Huset rummer det lokalhistoriske arkiv.


Mange skippere kom i Peters hjem, og her hørte han mange beretninger fra nær og fjern. Først gik han i en privat skole. Og han var han med fra starten, da der i 1856 blev bygget en privat realskole, dengang i én etage. Skolen ophørte i 1947.

Rektor på skolen skrev senere om Peter, at han ikke udmærkede sig ved flid, men han var en opvakt, livlig og elskværdig dreng, der havde mange spilopper for. Mange af hans skolekammerater huskede ham også. Engang besøgte han sin ven Christian på Teglgården i Vestervig, hvor de lavede en cirkusforestilling. Christian dansede på line, og Peter optrådte som akrobat og afbrændte fyrværkeri, som han selv havde lavet hjemme på et loftsværelse.

 

Naturvidenskabsmand og forfatter

Peter afsluttede realskolen i 1862 og gik derefter til præst, som også underviste ham i græsk og latin. Han blev konfirmeret d. 9. april 1863, og samme sommer tog han til København på et studenterkursus. Han bestod sin eksamen i andet forsøg i 1867. Efter det begyndte han at læse naturhistorie på universitetet og fik bl.a. en guldmedalje for en afhandling om ferskvandsalger. En højst usædvanlig karriere for en dreng fra et jævnt hjem i Thisted, hvor man ved arbejdsomhed forstod hårdt, fysisk arbejde og med stolthed forsørgede sig selv.


Dahls studenterkursus i København. J.P. Jacobsen sidder i midten. Billedet er taget i 1866.


J. P. Jacobsen begyndte at skrive i tidsskriftet “Nyt dansk Månedsskrift”, og i 1872 fik han udgivet den lange novelle “Mogens”, der blev hans gennembrud som skønlitterær forfatter. Den begyndte med disse berømte ord:

"Sommer var det; midt paa Dagen; i et Hjørne af Hegnet. Lige for stod der et gammelt Egetræ, om hvis Stamme man gjærne kunde sige, at den vred sig i Fortvivlelse over den Mangel paa Harmoni, der var mellem dens ganske ny gulladne Løv og dens sorte tykke, krogede Grene, som mest af Alting lignede grovt fortegnede gammelgothiske Arabesker."

Med disse ord skrev J. P. Jacobsen sig direkte ind i litteraturhistorien. Hans sammenstilling af ordene var original og nyskabende, og brugen af den nøjagtige naturgengivelse var ikke set før. En moderne digter havde fået sit gennembrud.

I tidsskriftet skrev Jacobsen også om den engelske biolog Charles Darwin, der havde fremsat teorien om udviklingslæren (altså at dyr og mennesker har udviklet sig fra laverestående arter). Han fik derfor til opgave af forlaget Gyldendal at oversætte Darwins to hovedværker til dansk.

I 1873 tog J. P. Jacobsen på en dannelsesrejse til Italien, men blev syg på rejsen og fik konstateret lungetuberkulose. Herefter kneb det med kræfterne, men han fik dog skrevet romanerne “Fru Marie Grubbe” og “Niels Lyhne” samt enkelte noveller og digte. I 1885 døde J. P Jacobsen i sit barndomshjem i Thisted, hvor han opholdt sig i flere perioder i sin 12 år lange sygdomsperiode. Hans grav ligger stadig på kirkegården ved Thisted Kirke.

 

 

 

 

 


J.P. Jacobsens grav med Thisted Kirke i baggrunden. Ganske symbolsk ligger han begravet nær kirken som repræsentant for den religion, han som ateist lagde afstand til.

J. P. Jacobsen regnes for én af Danmarks mest betydningsfulde forfattere. Han arbejdede utroligt meget med sproget, så beskrivelserne blev smukt formet og meget nøjagtige. Desuden indførte han et nyt menneskesyn i litteraturen, nemlig Darwins, hvor mennesket ikke er skabt af Gud, men er en del af naturen, hvor tilfældighedens love hersker. Hermed var naturalismen indført i dansk litteratur.

Jacobsen var en vigtig del af den litterære periode, der betegnes som ”Det moderne Gennembrud”, ca. 1870-1890. Betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien, der i denne periode fik et gennembrud i resten af Europa. Drivkraften bag ”Det moderne Gennembrud” var først og fremmest Georg Brandes, der startede en moderne bølge med sine forelæsninger på Københavns Universitet i 1871, Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.


Jacobsen og Thisted

Tilknytningen til hjemmet i Thisted er bemærkelsesværdig. Allerede mens J. P. Jacobsen levede, blev han kendt for sit usædvanlige forfatterskab. Han var hjemmehørende og respekteret i toneangivende kulturradikale kredse i København. Men samtidig bevarede han en tæt tilknytning til sin familie, hvor han i svære sygdomsperioder fik kærlig pleje.

Barndomshjemmet blev nedrevet 1966, og tilbage er en mindeplade med teksten: ”Her levede og døde J. P. Jacobsen”. Pladen har siddet på huset, men ligger nu i græsset. Foran sit barndomshjem fik den botanisk interesserede digter anlagt en lille have. Her byggede faderen i 1883 et lysthus til sin syge søn. Huset var forsynet med hængekøje og var udelukkende til rekreation.

J. P. Jacobsens mor fødte fem børn. En dreng var dødfødt, og en pige døde under en skarlagensepidemi i 1858. Tilbage var Peters fire år yngre bror, William, og den to år yngre søster, Cecilie Marie, kaldet Mitte. Han havde tæt tilknytning til begge. William boede hjemme og hjalp broderen under hans sygdom.

J. P. Jacobsen er aldrig blevet glemt i Thisted. Men de første år efter hans død blev hans darwinistiske og ateistiske litteratur anset for kontroversielt i den lille by. Først i 1925 blev der i byen opsat og afsløret en mindesøjle for ham. Nu var anerkendelsen for alvor slået igennem i fødebyen! I 1936 indkøbte museet en montre til J. P. Jacobsens ting. Senere blev der indrettet en mindestue, og da museet fik en tilbygning i 1954, fik den sin placering her på 1. sal.

I 1997 blev 150-året for Jacobsens fødsel markeret med opsætning af en mindesten over for biblioteket. Den er forsynet med et relief, som i 1868 blev udformet af den finske billedhugger Johannes Tákanan (1849-85). Indskriften er digterens egne ord: ”Lys over landet, det er det vi vil.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Mindesten for Jacobsen. Stenen står i Thisted ved biblioteket. Bronzerelieffet er oprindeligt lavet af den finske Johannes Takanan.



Arabeskens digter

En februaraften i 1872 sad den unge J. P. Jacobsen på sit værelse i Studiestræde i København sammen med vennen Edvard Brandes. På et tidspunkt fandt han et 3-4 år gammelt manuskript frem. Brandes lå dér halvsøvnig på sofaen, men blev mere og mere vågen, mens Jacobsen læste:

Har du faret vild i dunkle skove?
Kjender du Pan?
Jeg har følt ham,
Ikke i de dunkle Skove,
Medens alt Tiende talte,
Nej! den Pan har jeg aldrig kjendt,
Men Kjærlighedens Pan har jeg følt,-
Da tav alt Talende.

Jacobsen læste videre, og da han var færdig med digtet udbrød Edvard Brandes: "Men du er jo digter!"
"Ja, det véd jeg nok," svarede Jacobsen roligt.

Opmuntret af Edvard Brandes gik han derefter i gang med at skrive novellen "Mogens". Det blev også til flere arabesker – normalt regner man seks af Jacobsens digte til denne kategori. De er kendetegnet af frie associationer, asymmetri og slyngede linjer. De er forud for deres tid. Tænk bare på de manglende rim, der leder tanken hen på digte, som blev skrevet 100 år senere.

Det kan man da kalde stor originalitet!


 

 

Tilde Grafisk